FIND TID TIL AT TRÆNE MED EN NYFØDT

Det er ikke altid lige let at komme i gang med træningen, efter man har fået et barn. Hvis det var svært at holde en træningsrutine inden da, kan det virke helt umuligt nu; det kan være svært nok at nå på toilettet, så hvordan i alverden skal man også nå at træne? Kroppen kommer sig så småt efter fødslen, mens det lille nye vidunder tager det meste af ens vågne tid.

For de fleste af os er træningen imidlertid vigtig af flere forskellige årsager. Derfor anbefaler vi, at du begynder med en form for træning, så snart du føler, at din krop er klar igen. Søg gerne medicinsk ekspertise, hvis du føler dig usikker på, hvor meget din krop kan klare.

Kæmper du med at finde tid til din træning? Se vores forslag, som måske kan hjælpe dig med at finde en løsning, som passer til dig og dit liv!

VÅGEN FØR ALLE ANDRE

Mange nybagte forældre kæmper med at få tiden til at passe sammen. Har du testet at træne tidligt om morgenen? Det er svært at komme ud af sengen, men det kan være den perfekte måde at starte dagen på. Stå op og træn, inden din partner skal afsted på arbejde. Det bliver lettere, hvis dit barn sover gennem om natten, men ellers er du måske alligevel vågen… Forbered træningstasken aftenen før, så der er mere tid om morgenen. 20-30 minutters træning kan sagtens række til at komme i gang igen og få pulsen op og frigøre de herlige endorfiner, som gør, at vi har det så godt. Det kommer til at gøre dig gladere og din dag bedre.

SKEMALÆG TRÆNINGEN

Tiden er ikke helt inde til spontanitet. Derfor må du skemalægge din træning. Så er det også mere sandsynligt, at du får det gjort. Overlad ansvaret for barnet til din partner og sørg for at være hjemme i tide. Forberedelser gør livet lettere, så skemalægning af din træning er et plus!

PLANLÆG DIN TRÆNING

Planlæg din træning, inden du bevæger dig ud. Det gør træningen mere effektiv, og du får endvidere en større kvalitet. At dukke op til træningen, uden at vide hvad du skal gøre, kræver mere tid og energi, da du så skal overveje, hvad du skal træne, når du er der. Det samme gælder med løb, svømning osv. Sæt et mål og arbejd ud fra dette.

Føler du dig ikke tryg ved at lave et træningsprogram, så find et program online eller book en tid med en personlig træner. Der findes også apps, som giver dig færdige træningsprogrammer. Giv ikke op efter de første par gange. Find ud af, hvad der ikke fungerede, så det bliver bedre næste gang.

FÅ DET TIL AT FUNGERE

Vores mål er at hjælpe dig med at være spontan, så du f.eks. får mulighed for at svinge en tur forbi træningscenteret. Vores produkter er designet til at gøre det nemmere for dig at fortsætte med at leve dit liv og finde en ven at træne med. Vores bæreseler gør det vældigt let at have barnet med på en powerwalk. SleepCarrier muliggør, at barnet kan sove overalt.

Har du svært ved at få tid til at træne på egen hånd, kan du her få råd til, hvordan du kan integrere dit barn i din træning ved at klikke på knappen herunder.

Continue reading