Gravide kvinder, der konkurrerer i OL: Styrkende historier om modstandskraft og styrke
Olympiske lege i Paris 2024 markerede et historisk gennembrud med et lige antal mandlige og kvindelige atleter, der konkurrerede. Vi blev vidne til en inspirerende bølge af nybagte mødre, der vandt medaljer, og gravide atleter, der pressede grænserne for, hvad der er muligt, og viste, at styrke og beslutsomhed ikke kender nogen grænser. Som Dr. Kathryn Ackerman fra det amerikanske olympiske udvalg bemærker: “Kvinder er ved at aflive myten om, at man ikke kan træne på højt niveau, når man er gravid.”
Konkurrence for to: Gravide atleter, der bryder grænser
I dag konkurrerer flere eliteatleter end nogensinde, mens de er gravide, og vender tilbage til deres sportsgrene bagefter. At konkurrere under graviditeten er dog ikke et nyt fænomen. Gennem olympisk historie har bemærkelsesværdige kvinder taget til stævne, mens de var gravide, og demonstreret ekstraordinær styrke og modstandskraft. Disse atleter overskrider fysiske grænser og udfordrer forældede opfattelser af graviditet og sportspræstationer. Opdag de inspirerende historier om 10 gravide olympikere, der har gjort historie med deres utrolige beslutsomhed og styrke.
Inspirerende eksempler på gravide olympiere gennem historien
Magda Julin (SWE, 1920)
Den svenske kunstskøjteløber vandt guld, mens hun var tre måneder gravid. Hendes præstation satte en præcedens for fremtidige generationer af kvindelige atleter og viste, at graviditet ikke begrænser ens evne til at brillere i sport.
Juni Roslays Stover Irwing (US, 1952)
Denne amerikanske dykker var ikke kun den første, der deltog i fire OL. Hun deltog også i Helsinki i 1952, mens hun var 3,5 måneder gravid med sit andet barn. Hun gjorde indtryk med sin gravide mave og sikrede en bronzemedalje det år.
Khatuna Lorig (EUN, 1992)
Da hun konkurrerede for Det Forenede Hold fra Sovjetunionen i Barcelona i 1992, ramte denne fire måneder gravide bueskytte plet og tog en bronzemedalje med hjem. I en artikel med Huffington Post siger hun, at det ikke er let at finde balancen mellem at være mor, træner og olympisk atlet. "Du kommer igennem det på en eller anden måde," sagde hun. "Du lærer. Du lærer at håndtere det og fortsætter bare." Snak om en kommende mor med laserfokus!
Lisa Brown Miller (USA, 1998)
Det amerikanske hockeyhold plejede at gnide Lisas to måneder gravide mave for held inden kampene ved vinter-OL 1998. Det så ud til at virke, for de tog en guldmedalje med hjem.
Cornelia Pfohl (GER, 2000)
I Sydney 2000 brillerede den tyske bueskytte, mens hun var to måneder gravid, og tog en bronzemedalje med hjem. Spol frem til Athen 2004, og hvad sker der? Pfohl var tilbage, denne gang syv måneder gravid! Snak om en dobbelt dosis olympisk ånd – hun rammer ikke kun målene, hun når også milepæle!
Anky van Grunsven (NED, 2004)
Denne hollandske dressurrytter erobrede ikke kun Athen-OL, men gjorde det også, mens hun var fem måneder gravid. Hun vandt ikke bare guld, men har også rekorden for flest medaljer vundet af en rytter. Hun viser verden, at graviditet ikke behøver at bremse dig i din jagt på sportslige storhedspræstationer.
Kateřina Emmons (CZE, 2008)
Den tjekkiske skytte konkurrerede i Beijing, mens hun var en måned gravid. Med hensyn til hendes præstation vandt hun en guldmedalje og en sølvmedalje og satte endda en ny olympisk rekord. Nogen, der sagde supermor?
Nur Suryani Mohd Taibi (MAL, 2012)
Når vi taler om skarpe skytter, var denne malaysiske skytte hele otte (!) måneder gravid, da hun konkurrerede i London 2012. "De fleste sagde, at jeg var skør og egoistisk, fordi de troede, at jeg satte mit barns helbred i fare," sagde Taibi. "Min mand sagde, tag chancen, da dette er en sjælden mulighed, der måske aldrig kommer igen. Desuden er jeg moren. Jeg ved, hvad jeg kan klare. Jeg er en stædig person."
Martina Valcepina (ITA, 2014)
Ved OL i Sotji jagtede short track-hastighedsskridtudøveren ikke kun æren – hun bar også på ikke én, men to små kommende mestre! Bare en måned inde i sin tvillingegraviditet gled hun gennem isen og sikrede sig en skinnende bronzemedalje.
Diana Reyes (PUR, 2016)
Kun få dage før hun skulle konkurrere ved Rio 2016, fik den puertoricanske volleyballspiller uventede nyheder: Hun var gravid! Opdagelsen kom efter et hospitalsophold efter en bilulykke. På trods af at hun var fire måneder gravid, trådte Reyes ud på den olympiske scene og viste verden, at intet – ikke engang overraskende graviditeter – kan blokere hendes smash!
Læs mere: Seks inspirerende historier om atleter, der balancerer forældreskab og olympiske drømme
Hos Najell tror vi på, at du ikke skal behøve at vælge mellem at gøre det, du elsker, og at være forælder. Disse kvinder er en sand inspiration og baner vejen for fremtidige generationer af kvindelige atleter. De sikrer, at graviditet ses som en fase af styrke og potentiale snarere end en begrænsning.